2014/05/19

2014 05 21 Fremtidens teknologi onsdag 21. maj 2014 kl 16.00 på Landgreven 3, 1301 København K

 Kære medlem


Vi vil hermed erindre om præsentationen af Instituttets nyeste medlemsrapport om Fremtidens teknologi onsdag 21. maj 2014 kl 16.00 på Landgreven 3, 1301 København K

Den teknologiske udvikling er en af de væsentligste årsager – måske den væsentligste – til forandringer og vækst i samfundet. Ny teknologi skaber nye muligheder og nye måder til at løse gamle problemer. Teknologi fremmer produktivitet og frigiver mennesket fra slidsomt, kedeligt og farligt arbejde. Medlemsrapporten ser nærmere på de næste 25 års tekno­logiske udvikling inden for informations- og kommunikati­onsteknologi, robotter, avancerede materialer samt biotek­nologi, og rapporten undersøger, hvordan denne udvikling vil påvirke følgende, udvalgte sektorer i samfundet: pro­duktion og handel, forbrug og service, sundhed og medicin, energi og klima, infrastruktur og sikkerhed.

Ekstranummer:
Det er lykkedes os at få bogaktuelle Bruno Marion til at præsentere sin seneste forskning og netop udgivne bog Chaos, a User’s Guide: Solutions for Developing Ourselves, Our Communities and Organizations in a Chaotic World.

I bogen dækker Marion alt fra personlige forhold over energiforsyning til de måder vi opdrager vores børn. Bruno Marion tager et kig under overfladen på livets tilsyneladende meningsløse begivenheder og afslører skjulte mønstre baseret på kaosteori og fraktale mønstre. På denne basis opstiller han en radikal ny strategi for vores private og professionelle liv og for vores institutioner og organisationer.


Bruno Marion vil vise os hvorfor og hvordan vores verden er blevet kaotisk, fortælle os hvordan kaosteori kan hjælpe os og hjælpe os med at udvikle os i denne nye, kaotiske verden, med flere praktiske eksempler. Han stiller de rette spørgsmål, kommer med overraskende svar og gør det muligt for os at bygge vores egen fremtid.

Gennem de seneste 25 år har Bruno Marion udforsket den overordnede individuelle og kollektive udvikling af vores verden. Han holder foredrag i hele verden og hjælper førende virksomheder med at tilpasse deres strategier og organisationer til en kaotisk verden.

Vi regner med at gå ca ½ time udover det annoncerede program.


Tilmelding: tilmelding online eller skriv til cifs@cifs.dk eller ring 3311 7176.





Venlig hilsen

Finn Ramstad
Direktør & Futurist




2014/05/20 18:17:18
2014/05/20 18:22:50

Aucun commentaire:

Enregistrer un commentaire